Fællesøkonomi? De fleste par aner ikke, hvad det betyder
Er I enige om, hvad fællesøkonomi betyder hjemme hos jer?
I den her episode tager vi fat på de mange misforståelser, der opstår, fordi fællesøkonomi ikke har én officiel definition og det tit er svært for os at tale om penge i parforholdet.
Penge handler nemlig sjældent om rationelle tal – de handler om følelser, dybe livsværdier og vores behov for både tryghed og frihed.
Parforholdets største tabu: Det vi ikke tør sige om penge
Hvorfor er det for mange af os mindst lige så svært at åbne netbanken sammen, som det er at tale om vores mørkeste seksuelle fantasier? I denne episode tager vi fat på et af parforholdets største tabuer: økonomi. Penge i parforholdet handler nemlig sjældent kun om tal på en bundlinje – de er symboler på magt, tryghed, frihed og vores dybeste værdier.