Min tilgang til parterapi er eksistentiel. Det betyder blandt andet, at jeg ikke er ekspert på jeres liv — det er I.

Men jeg kan stille de rigtige spørgsmål, hjælpe jer med at mødes og se og høre hinanden, og præsentere nye perspektiver på gamle mønstre.

Jeg trækker på EFT (emotionsfokuseret parterapi), tilknytningsteori, sexologi og elementer fra systemisk familieteori og narrativ terapi. Alt efter hvad I har brug for, kan jeg være mere coachende og praktisk — eller vi kan gå full on Freud og snakke om din mor og din mor.

Rummet er jeres, og det gælder også, når det handler om lyst og krop. Vi går derhen, hvor I kan og vil.

Det forstår jeg virkelig godt. Jeg kender det selv.

Vi har travlt. Parforholdet er hårdt arbejde, er vi begyndt at sige. Og hvem fanden gider mere hårdt arbejde lige nu?

MEN — det giver energi, overskud og følelsen af, at der er tid nok, at være mere til stede i sit parforhold og med hinanden. Det lover jeg. Det er det, vi øver.

Om ikke andet får I halvanden time sammen i et rart rum, hvor I kan kigge hinanden i øjnene og holde i hånd — eller tage konflikten hele vejen ud, hvis den skal det. Det er valgfrit.

Måske tænker du også, at parterapi er dyrt. Det er også mega kæmpe dyrt at blive skilt (ikke for at være streng). To Go-kaffe er overdrevet dyrt i Kbh. Det er dyrt at have bil. Børn er dyre i drift. Air Jordans er dyre, alt for dyre, og vi har alt for mange af dem herhjemme.

Min pointe er: alle de ting anskaffer vi os alligevel. Jeg kan sagtens fortryde nogle af de kaffer, jeg har købt — men aldrig terapi.

Terapi har altid været alle pengene værd. Fordi det altid er det at investere i sig selv og hinanden.

Jeg har endnu ikke haft et par i terapi, der har følt, det ikke kunne betale sig.

Nej.

Hvis I kommer og gerne vil finde tilbage til hinanden, så er det det, vi gør.

Hvis I kommer og vil fra hinanden på en fin måde — hvor I får bearbejdet og sluppet gammelt lort imellem jer og etableret en bedre kommunikation — så er det det, vi gør.

Hvis I er i tvivl om, hvilken vej I skal gå, holder jeg rummet til, at vi kan undersøge den tvivl og blive klogere på jeres handlemuligheder.

Parterapi handler dybest set om at lære at leve med hinandens forskelligheder, lyster, behov, neuroser — eller også ikke.

Den belyser de dilemmaer, I sidder med, så I kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, ikke midt i de følelsesstorme, der ellers tit huserer i kærlighedsrelationer.

Der er ingen tvivl om, at mange par kommer i parterapi for sent — forstået på den måde, at I egentlig gerne vil blive sammen, men er lige på randen til skilsmisse og har hadet hinanden lidt eller meget i mange år, med alt hvad det medfører.

Nogle ting kan være svære at rydde op i og rulle tilbage, for nu at være ærlig.

Hvis kærligheden er der et sted bagved, finder vi den. Hvis ikke, er det alligevel en kæmpe gave at gå i terapi sammen — særligt hvis I har børn. Så bliver det bare skilsmisseterapi.

Men jo før, jo bedre, gælder nok også her. Det vinder heldigvis mere og mere indpas at gå i parterapi, inden lortet har ramt fanen.

Vi får jo også bilen synet, inden den kører skævt og totalsmadrer.

I er meget velkomne. Parterapi handler ikke kun om børnefamilien — det handler om jer to og den relation, I har valgt at bygge sammen, uanset hvor I er i livet.

Jeg har hjulpet par gennem overvejelser om, hvorvidt de overhovedet skal have børn, gennem fertilitetsudfordringer, 30-årskriser og arbejdslivskriser, hvor den ene gerne vil noget andet — men ved endnu ikke hvad.

Alt det er lige så meget parterapi som det, der handler om børn og forældreskab.

Jeg ved godt, der står meget om kvinder på det her website.

Det er fordi, jeg selv er en, og derfor er bedre til at tale ind i deres specifikke udfordringer.

Men parterapi er lige så meget for dig. Faktisk ser jeg mange mænd i parterapi — og jeg oplever, at det ofte er her, den vigtigste forandring sker, når begge tør sige, hvad der faktisk foregår i dem.

Jeg tror på, at mænd og kvinder nede på det eksistentielle plan har de samme smerter og længsler. Men der kan være stor forskel på, hvordan de kommer til udtryk.

Jeg har desuden beskæftiget mig indgående med maskulinitet og mandekultur, især i fodbold, i mine år som sportsjournalist.

Det er faktisk en af de mest almindelige grunde til, at par venter for længe.

Ofte handler det ikke om modvilje mod terapien i sig selv, men om frygt — frygt for at blive udstillet, frygt for at høre noget, du ikke er klar til, frygt for at få skylden og blive dømt.

Tit kan modviljen handle om det ukendte. Når man forstår, at parterapi ikke handler om at udpege en skyldig, men om at finde den dans, I er havnet i sammen, og finde tilbage til hinanden, bliver det lettere at sige ja.

I er velkomne til at skrive eller ringe sammen først, hvis det gør det lettere at tage beslutningen — så kan vi tage den indledende usikkerhed, inden I forpligter jer til noget.